Studentermedhjælper med politisk forståelse og digitalt mindset

Job description

Kunne du tænke dig at arbejde i spændingsfeltet mellem politik og tech? Vil du være med til at digitalisere Public Affairs-branchen og gøre det lettere for flere at blive hørt i den politiske beslutningsproces? Og kunne du tænke dig at være en del af en virksomhed i vækst? 
Så søger vi i Ulobby en studentermedhjælper til start senest 1. november.
 
Om Ulobby
Hos Ulobby er vores vision at demokratisere Public Affairs-branchen og gøre det lettere for flere at blive hørt i den politiske debat og påvirke den politiske beslutningsproces. Derfor har vi gjort det til vores mission at digitalisere Public Affairs-branchen – det gør vi blandt andet med politisk monitorering, stakeholder-tools og meget mere. Vores kunder spænder bredt fra store internationale virksomheder til organisationer, hvor interessevaretagelse klares af en énmandshær - Ulobby kan bruges af alle. 
Vi startede i 2016 og lige siden er det gået stærkt. Sidste år åbnede vi kontor i Bruxelles, og vi er nu klar til at se videre ud i Europa.
 
Vi tilbyder
Hos Ulobby får du et studiejob, hvor du kan kombinere din interesse for politik med et indblik i teknologiens muligheder og livet i en virksomhed i vækst. Vi lægger stor vægt på at give plads til alles holdninger - uanset om du er student eller direktør - og du vil indgå som en naturlig og vigtig del af teamet.
 
Som arbejdsplads lægger vi også stor vægt på det sociale, og her er altid plads til snak, grin og masser af kaffe, som du i øvrigt ikke skal lave. 
 
Dine opgaver vil blandt andet inkludere:
  • Være (med)ansvarlig for vores ugentlige, politiske nyhedsbreve til brugere - både i Danmark og Bruxelles. Du må derfor gerne have lidt erfaring med at skrive – og også gerne kunne lide det.
  • Sætte politisk monitorering op for vores kunder, samt være med til at forbedre og kvalitetssikre den løbende.
  • Indsamle og analysere data i forbindelse med udarbejdelse af analyser og rapporter til vores kunder.  
  • Løbende sikre, at vores kunder får den bedste oplevelse i platformen. Du skal blandt andet hjælpe med at holde informationerne i platformen up to date, men det kan også være at teste en ny funktion. Du skal med andre ord være med til at sørge for, at alt spiller for vores kunder.
  • Derudover synes vi, at det vil være rigtig fedt, hvis du også selv kommer med bidrag og input til udviklingen af vores platform. Vi arbejder hele tiden på at udvikle Ulobby – og du kan være med.


Job requirements

Om dig
Vi søger en studerende, som interesserer sig for politik og har et godt kendskab til det politiske landskab og system i både Danmark og EU. 
 
Vi forventer, at du:
  • Læser på en relevant videregående uddannelse - eksempelvis inden for politik eller kommunikation.
  • Tager ansvar og initiativ – i forhold til dine egne opgaver, men også hvis der er noget nyt, du mener, vi bør gøre.
  • Er god til at formulere dig, særligt på skrift og på både dansk og engelsk, og at du kan lide at skrive.
  • Hurtigt kan danne dig et overblik over politiske debatter og mærkesager, når du skal sætte dig ind i vores kunders dagsordener.
  • Er metodisk stærk og kan lide at arbejde med dataanalyser.  
  • Er flydende på dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt. Vi er et team med flere forskellige nationaliteter, så arbejdssproget er engelsk, og samtidig skal du bidrage til nyhedsbreve på begge sprog.
Hvis du har erfaring fra politik i Danmark eller Bruxelles, er det et plus, men ikke et must. Da vi er en software-virksomhed, er det også et klart plus, hvis du ikke er bange for computere og har teknisk snilde. 
 
Praktisk
Vi forventer opstart senest 1. november, men gerne før. Stillingen er på 15 timer om ugen. Disse lægges efter aftale med os og de andre studentermedhjælpere – vi er fleksible, og det gælder naturligvis også i forbindelse med eksaminer.
 
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte COO Michell Rose Nørgaard Jensen på michell@ulobby.eu. Ansøgningsfrist er 24. september, og vi holder samtaler umiddelbart herefter. 

 

Du ansøger nedenfor. Vedlæg både ansøgning og CV samt eventuelle andre relevante dokumenter.